BAUNBAEK & LYN

Godt håndværk går aldrig af mode….

I 2012 overtog vi den gamle skomagerforretning i Brogade. Op til overtagelsen stod vi i mesterlære hos den gamle skomager, som selv havde stået i mesterlære hos sin far.

Vi er fascineret af håndværk, og en konstant nysgerrighed driver os til altid, at lære nye fag og teknikker. 

I dag reparerer vi stadig sko og lædervarer, men dog i et mere begrænset omfang. Vi har udviklet butikken, hvor vi nu sælger kunsthåndværk og nøje udvalgte varer af god kvalitet. I butikken finder du lædervarer, sko, hatte, accessories og vinylplader.

Efter at have dygtiggjort os inde for læderarbejde, er vi nu stolte over, at kunne præsenterer vores egne produkter. Vi producerer bælter, forklæder og andet smålæder. 

 

LÆDERHÅNDVÆRK

Gennem skomagerfaget, med hjælp fra en dygtig læderhåndværker, og med et ukueligt gå på mod har vi lært dette håndværk.

Vores produkter er håndlavet, og vores designs holder vi simple.

Vi tilstræber en ensartethed i vores produktion, men små variationer kan naturligvis forekomme når et naturmateriale forarbejdes i hånden.

KUN DE BEDSTE MATERIALER 

Vores egne produkter er lavet af de bedste materialer vi kan finde – det er helt afgørende for at få det resultat vi ønsker.

Vi bruger naturgarvet kernelæder fra det svenske garveri Tärnsjö, der som det eneste garveri i verden laver økologisk garvet læder.

Vores spænder er alle af nikkelfri messing, og er produceret af en lille familievirksomhed i Italien.